Sögur: dyr, mennesker og landskaber Udstilling på Værksted for Arkitektur, kbh.

Projektet ”Sögur; dyr, mennesker og landskaber”, handler om hvordan vi oplever og forstår de landskaber bevæger os i. Det handler om, hvordan vi kan forstå landskaber som større end det vi ser med det blotte øje. Når vi besøger nye steder læser vi dem som oftest med vores egne ’briller’ og misser nuancer, stemninger og fortællinger.

Projektet ønsker at udvide vores forståelse af landskabet med en særlig opmærksomhed på dialogen med de dyr vi deler dem med, og de historiske og kulturelle lag der er indlejret i dem. Og hermed, at åbne for en mere holistisk og flertydig forståelse af stedets poesi og kvaliteter.

Projektet reflekterer over begrebet kortlægning og udvider netop denne ved en ’mapping’ der inddrager historisk materiale og fortællinger på lige fod med fysiske og faktiske forhold. Hermed etableres en bevidsthed for de væsener der var her før os og som vi deler verdenen med i dag.

Udstillingen inviterer os til at reflektere over vores brug af naturen og vores forhold til den. I relationerne imellem dyr, mennesker og landskaber kastes der lys over hvordan vi er indskrevet som rumlige greb i landskabet. I tre hybride landskabskonstruktioner belyses og eksemplificeres det temporære, sæsonprægede sted, som et sted for både dyr og mennesker. Hermed skabes der tilgængelighed til naturområder, og på samme tid en bevidsthed og om disse sårbare steder. Alle konstruktioner er skabt af drivtømmer, da alle træer er unge i Island og der ikke findes en egentlig træproduktion. Drivtømmeret indsamles og bidrager til opbygningen af de enkelte konstruktioner over tid.

Jeg tror på at vi kan lære af de dyr og væsener der bebor landskaberne og forstå dem så meget dybere end vi gør. Fra fårene og hestenes evne til at finde læ og ly i vinden – og evne til at klare stormen. Og deres evige iver efter at vandre og finde de bedste arealer for græs ved at søge åbent og varieret. At finde det bedste underlag at ligge på og at rulle sig i. Eller fuglene der flokkes i trætoppene og kommunikerer i en helt anden højde. De læser vindene og forudser vejrets skiften.

Området omkring Mossfellsdalur og bjerget Esja, lidt nord for Reykjavik er landskabet for undersøgelsesfeltet. Det er et hverdagslandskab med potentiale for langt mere oplevelsesværdi. Områdets udstrækning er som en middelstor dansk nationalpark, og derfor også relevant i refleksionen over vores forhold og brug af naturen, i Danmark. Projektet er en videreudvikling af et recidency ophold hos SÌM, som Tanja havde i Reykjavik på Island.

Projektet er støttet af: Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Vesterbros Lokaludvalg; Lillepuljen og SÍM: Samband Íslenskra Myndalistarmanna. Materiale er venligst udlånt af LMI www.lim.is og brug af værksted på FabLab RUC.