Egtvedpigens verden - Solporten kvindelig/pigeliv i bronzealderen

Fårene græsser i landskabet, kvinden arbejder med tråden. Det er ulden der binder vores historie om Egtvedpigen sammen. Fra den helt store landskabsskala til den mindste detaljerigeste skala i snoreskørtet og bæltesmykket.

Ulden har været værdifuld og højt værdsat i Bronzealderen. At kunne omdanne uld til tråd med sine hænder og herefter fremstille kostbare uldstykker har været et beundringsværdigt håndværk, måske endda en form for magisk evne. Bronze findes ikke som råvare i Danmark, og man har måtte byttet sig til metallet, som de detaljerede smykker, rageknive og sværd er fremstillet af. Ulden og de vævede klæder, kan have været de råvarer som man rejst ud i verdenen med, byttevarer mod ædle metaller. Måske har det været Egtvedpigen’s evner, som en dygtig væverske og forarbejder af ulden, der kunne bringe det dyrebare bronze tilbage til hjemstavnen.

Vi ved ikke hvordan væven så ud i bronzealderen, men den har forvaltet tråden i et system af øjer og trisser. Det er dette motiv; uldtråden der føres over øjer og trisser og binder landskabet sammen, i et større netværk, der er projektets helhedsgreb. Her placeres formidlingselementerne som trisser i landskabet omkring Egtvedpigens grav og tager deres inspiration direkte fra gravkistens objekter; bronzespændet, armringene, æsken, kammen og soluret.

Fortællingen om Egtvedpigens verden, bringer landskabet i spil for at etablere et sundere økosystem på arealerne, med fokus på cyklistiske sammenhænge. Naturen sættes i spil som den rige ressource den er, ved at skabe sanselige stemninger og nære rum, i mødet imellem solen, lyset og varmen og vandet, mørket og mystikken.

Området omkring gravpladsen er tilgængeligt hele året — og døgnet rundt. Derved åbnes der for helt nye oplevelser i tæt kontakt med naturen. Fundstedet er ikke en markør, men er portalen; Solporten — et sted at opleve. Et sted at overnatte. Et sted at være.

Projektet er blevet til i samarbejde med; grafisk designer Martin Farran-Lee/Specificdesign og kunsthistoriker, chef for forskning og kunst Museum Vestsjælland; Britta Tøndborg samt konsulent Jonas Abkjær Andersen, phd., kulturarvsformidling, digital udvikling.